Psion bekræfter hermed, at virksomhedens nye, prisbillige, hårdføre PDA til virksomheder nu udsendes: Psion EP10
25-05-2011
• Forhåndsbestillling af mere end 7000 enheder, der skal leveres over de næste 12 måneder
• Hurtigst ydende enhed i denne kategori med mange funktioner
• Klar til det trådløse marked på CDMA- og GSM-netværk i USA, Europa og Asien
25. maj 2011. London, England. Psion PLC (LSE:
PON.L) meddelte i dag, at virksomhedens sidste nye, hårdføre PDA til erhvervslivet, EP10™, nu kan fås på alle større markeder.
Enheden er målrettet brugere med behov for en Small Form Factor, robust bærbar computer med mange funktioner.
EP10, der er velegnet til så forskellige applikationer som områdeservice, levering af post og kurérpakker, billettering og hændelsesstyring samt transport og sikkerhed, er allerede en succes. Psion har modtaget uhørt mange forhåndsbestillinger af EP10: Mere end 7000 enheder til levering over de næste 12 måneder. Dette tidlige salgstal omfatter 3500 enheder til Varlink, som er en engelsk forhandler, 1000 enheder til Warok, en tysk forhandler, samt et væsentligt antal forhåndsbestillinger fra USA, Frankrig og Benelux-landene. I alt beløber værdien af forhåndsbestilte EP10-enheder sig til næsten 5 mio. £.
EP10 har også fået positive reaktioner fra markedet efter omfattende test inden lancering af partnere og kunder. EP100 er testet i næsten 100.000 timer på laboratorier og i felten.
“Al den feedback og de forhåndsordrer, vi har fået vedrørende EP10, fortæller os, at det her er den enhed, som vores kunder og partnere har ventet på”, siger John Conoley, Chief Executive Officer, Psion PLC. “Herudover markedsføres produktet til tiden og inden for budgettet, hvilket markerer endnu en succesfuld lancering for Psion.”
EP10 har de samme funktioner og holdbarhed som bærbare computere af god kvalitet, men er en billig, kompakt enhed. Takket være vores multifunktions- og trådløse design kan enheden bruges overalt af medarbejdere med fjernadgang til data, såsom budchauffører, serviceteknikere og agenter.
EP10, der drives af den nyeste processor fra Texas Instruments, AM3715 Sitara ARM, er den hurtigste enhed i kategorien . Den har et stort 3,7'' LCD-display med høj opløsning og integreret berøringsskærm, og understøtter de sidste nye standarder inden for mobilkommunikation, herunder CDMA (EV-DO rev A) og GSM (UMTS 3.8G HSPA+), GPS, Wi-Fi og Bluetooth. Enheden har en indbygget 2D, rundstrålende imager i tillæg til et 3,2 megapixel kamera med autofokus med dobbelt LED-blitz.
For at sikre, at EP10 er en fremtidssikret investering, anvender enheden markedets bredeste antenne af interaktive sensorer: Gyroskop, lyssensor, GPS, magnetometer (digitalt kompas), accelerometer og afstandssensor. Sensorerne kan yderligere brugertilpasses ved hjælp udviklingssæt til både hardware og software, som er tilgængelige for partnere.
Psion har altid været fokuseret på produkternes modularitet, og EP10 er ingen undtagelse. Enheden understøtter modulære tastaturer og forskellige batterier, har drev til et mikro-SD-hukommelseskort og udvidelsesmoduler, der muliggør brugertilpassede hardware-interfaces, som tilfører funktionalitet, f.eks. indgangs-/udgangsporte, integration af RFID, DEX og biometriske læsere.
EP10 har været et hot diskussionsemne siden sidst i 2010 på Psions onlinefællseskab for virksomheder, www.ingenuityworking.com, og på vores erfaringsudvekslingportal for partnere, IngenuityLive!
Listeprisen for EP10 starter ved 1850 USD, og enheden kan nu købes hos alle Psions godkende forhandlere.
Yderligere oplysninger om EP10 findes på: http://community.psion.com/ep10presspack
Psion og EP10 er varemærker, eller registrerede varemærker, tilhørende Psion PLC og datterselskaber.
I tilfælde af yderligere spørgsmål kontakt venligst:
Psion PLC
Jonathan Brayshaw
Isabelle Tadmoury
+44 7827 345388
+33 6 85 85 81 90
Om Psion
Psion er pioneren inden for mobile, håndholdte computere af høj kvalitet og deres anvendelse på de industrielle markeder verden over. Vi har været innovative indenfor mobile computere siden 1980 begyndende med opfindelse af PDA’en og i dag hjælper vi vores globale kunder med løsninger til deres forretningsmæssige udfordringer. Vores kunder omfatter bl.a. Volkswagen, SNCF, RWE nPower, E.ON, BMW, Goodyear, Københavns Lufthavne, BNSF og mange flere.
Takket være vores åbne, innovative forretningsmodel kan vi arbejde direkte med vores kunder og partnere for sammen at skabe nye løsninger til vores mobile hardware, software og tjenester, som lever op til de specifikke markedsbehov. Dette samarbejde er blevet gjort muligt takket være vores åbne, innovative online community www.ingenuityworking.com.
Psion plc er et aktieselskab noteret på London Stock Exchange. Det har hovedsæde i London med selskabskontorer i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet, Latinamerika og Afrika.
Se www.psion.com for at få flere oplysninger.
Tilbage




