Hårdførhed
Sådan laver vi vores mobile enheder så robuste
Mange leverandører taler om robusthed. Få går til de ekstremer, som Psion gør, for at vores mobile computere kan understøtte mobile medarbejdere i arbejdsskift efter arbejdsskift i nogle af de vanskeligste arbejdsmiljøer i verden.
Vi mener ikke, at hårdførhed er noget, man kan etablere i et laboratorium (selv om vi bruger meget tid på at afprøve vores enheder). Det er noget man afprøver hver eneste dag ved virkelig implementering i lagre, kurérvogne, frysehuse, på havne, fabrikationsanlæg og lufthavne.
Robusthed betyder bestandighed mod stød, vibration, ridser, ekstreme temperaturer, vand og støv – ting man finder på de fleste barske arbejdspladser. Hvis nogle af disse er svage, fungerer enheden ikke optimalt.
Nogle leverandører prøver at tilføje robusthed i slutningen af produktionscyklusen. Vi konstruerer robusthed lige fra starten, idet vi vælger de bedste materialer til arbejdet og producerer for at maksimere robusthed. Efter mere en 30 år gør vi et temmelig godt stykke arbejde (nogle vil endda sige det bedste). Her er nogle få eksempler:
Konstruktion
- Færre dele betyder mindre indtrængning af vand og støv. Vores konstruktioner minimerer antallet af chassis-dele og reducerer samlinger og tætninger.
- Som ekstra beskyttelse er antennerne integrerede (i stedet for at stikke ud og sætte sig fast i ting)
- Vi øger mellemrummet mellem de interne komponenter for at forbedre stød- og vibrationsbestandighed.
- Vi forstærker scanner-vinduer i front og bag.
- I 7530 fryserversionen har vi indsat et lille varmelegeme for at holde skærmen skarp og klar under hele arbejdsskiftet og mindske kondensering.
Materialer
- Mange af vores ydre chassis er lavet af en ABS- og polycarbonat-legering (det samme polycarbonat, som bruges i støjskærme). ABS eliminerer stressrevner.
- Vi foretrækker farvet plastic i stedet for maling, fordi det ikke ridser. Hvis vi bruger maling, giver vi det en plastic overflade for ekstra beskyttelse.
- H-pakningen på Ikôn og NEO tætner ikke blot chassis, men er en naturlig beskyttelse rundt om hele enheden.
Produktion
- Hvis vi anvender skruer, kalibrerer vi omhyggeligt trækkraften. Er den for løs er tætningen ikke tæt nok. Er den for tæt kan tætningen forvrænges.
- Tastaturtaster med hård overflade er laserætsede bagfra, så bogstaver og numre ikke kan gnides af.
- NEO-skærmen er placeret inden i en thermoplastic elastomer ”støvle”, som klæber den til enheden og beskytter mod vibration og stød.
Afprøvning
Hos Psion er vi kendt for vores konservative påstande. Nogle leverandører overdriver gerne med deres robusthedsvurderinger, vi underdriver altid vores – og overpræsterer.
Selv om vi anvender de bedste tredjepartslaboratorier i verden, har vi også investeret millioner af dollars i vores egne in-house afprøvningsanlæg. Derved kan vi afprøve oftere og på hvert trin af konstruktions-/produktionscyklusen, i stedet for kun at afprøve i slutningen.
Vores egen stød-, vibrations-, indtrængningsbeskyttelse (herunder vakuumafprøvning), fald- og radioafprøvningsanlæg har gjort en stor forskel på, hvordan vores produkter klarer sig i felten. Spørg enhver kunde.
Når vi foretager faldprøver, lader vi enheden falde 26 gange på en flade, kant og hjørne. Reglerne tillader at lade 3 forskellige enheder falde i alt 26 gange. Vi bruger én enhed. Hvis der er en fejl, kasserer vi partiet og går tilbage til tegnebordet.




